Filmen fungerede som et mindre forskningslignende projekt, hvor jeg i samarbejde med Morten Bo Larsen undersøgte, hvordan deltagelse i strygerkurset Tònlek påvirker udviklingen af venskaber og selvværd blandt deltagerne. Undersøgelsen tog særligt afsæt i en neurodiversitetsforståelse og fokuserede på, hvordan neurodivergente børn og unge profiterer af den forudsigelige struktur og tydelige æstetiske ramme, som klassisk musikundervisning ofte tilbyder på både det sociale, kognitive og emotionelle niveau. Kurset Tonlék udgør et særligt læringsmiljø, hvor musikalsk praksis og fællesskab integreres, og hvor den systematiske opbygning i klassisk musik ser ud til at skabe en tryg og overskuelig kontekst for deltagelse. Det sociale aspekt omkring det musikalske samarbejde viste sig at være centralt for opbygningen af tillid, relationer og et styrket selvbillede hos deltagerne.